Staldgården – Museum Kolding


'}}

Et historisk sted i Kolding by

 

Staldgården har en lang historie, som går hånd i hånd med slottet Koldinghus - kendt for de store historier om dronninger, konger og krige.  Staldgården tjente i flere hundrede år som stald for kongelige heste og for De Holstenske Lanseregiment.

Men Staldgården rummer også en nyere historie: Den grumme fortælling om besættelsen af Kolding, Gestapos indkvartering og brug af tortur.

I dag indgår Staldgården i Museum Koldings besøgssteder.

 

Gestapo på Staldgården

Staldgården blev beslaglagt af tyskerne i september 1943, og i oktober flyttede Gestapo ind. ​Ud over kontorer var der nogle fængselsceller, og her sad fanger fra hele Syd- og Sønderjylland til forhør. De allerfleste havde deltaget i en eller anden form for modstandsarbejde; sabotage eller afhentning og opbevaring af våben og sprængstoffer. Når dommen var faldet, gik turen videre til internering i Frøslevlejren, til en koncentrationslejr i Tyskland, eller til henrettelse i Ryvangen i København.

 

Gestapo Zelle II

Zelle II er den eneste danske bevarede Gestapo-celle. Her blev danske modstandsfolk anbragt imellem de brutale forhør. Mange af modstandsfolkene ridsede deres navne ind i væggen.

Når du besøger Zelle II, kan du opleve tre forskellige filmiske fortællinger, som  ved hjælp af lys, lyd og moderne teknologi giver dig en stærk og intens oplevelse. Zelle II er ikke en kulisse – det er det rigtige sted, som vidner om en grum historie.

Udstillingen ’1943 – Gestapo kommer’

Udstillingen ’1943 – Gestapo kommer’ tager udgangspunkt i de mennesker, som havde deres gang på Staldgården fra efteråret 1943 og frem til befrielsen. Både de modstandsfolk, der ridsede deres navn i væggen i Zelle II, og Gestapos folk, der befandt sig på den anden side af celledøren.

 

‘Forhøret’ lydinstallation

Inkluderet i entrebilletten til Staldgården er også ’Forhøret’, en lydinstallation, hvor du er fluen på væggen under et voldsomt forhør af en modstandsmand i Gestapos kontor.

 

Digital byvandring

Med din smartphone i hånden kan du spole tiden tilbage og besøge en række steder, der spillede en særlig rolle under nogle af de dramatiske begivenheder, som fandt sted i Kolding under besættelsen. På den digitale byvandring indgår der augmentet reality-elementer.

 

ClubSyd-tilbud

Medlemmer af ClubSyd får 10 % rabat på entrebilletten til Staldgården.
Vis dit gyldige ClubSyd-medlemskort i billetsalget for at opnå rabat på 2 voksenbilletter. Du får ikke rabat ved online billetkøb.
Billet købes i museumsbutikken på Staldgården.
Billetten giver adgang til både udstillinger, Zelle II og Forhøret.

Gratis adgang for personer under 18 år.

 

 

 

Andre oplevelser fra MUSEUM KOLDING

 

Guidede ture

Museum Kolding udbyder forskellige guidede ture i Kolding alt efter sæson. I de mørkeste måneder kan du tage på guidet tur ’i dødens fodspor’ om mord, sygdomme, pest og trolddom gennem Koldings historie.

I andre perioder kan du tage på dramatiseret byvandring ’med Gestapo i hælene’ og møde (skuespils-)modstandsfolk, der fortæller om livet, rygterne og deres modstandsarbejde under besættelsen. Eller tag på byvandring hør om Koldings historie fra middelalderby til moderne købsstad.

Kontaktoplysninger

Staldgården 1
6000 Kolding

Tlf.: 76 33 81 00. Telefontid: Mandag til torsdag kl. 9 – 12.
E-mail: museum@museumkolding.dk

 

Åbningstider

Læs mere om Staldgården

FÅ 10% RABAT


Medlemspris : 63 kr.
Normalpris : 70 kr.

Vigtig information


Vis dit gyldige ClubSyd-medlemskort i billetsalget for at opnå rabat på 2 voksenbilletter. Du får ikke rabat ved online billetkøb.

Arrangeret af