Rundvisning i Folketinget
OBS: arrangementet er udsolgt, og der er mulighed for venteliste.
Christiansborg er centrum for folkestyret og lovgivningen i Danmark. Men Christiansborg er også en helt almindelig arbejdsplads for Folketingets medlemmer, og én af dem er Birgitte Vind fra Vejle. På trods af en travl kalender har Birgitte Vind fundet tid til at vise støtteforeningens medlemmer rundt på "Borgen".
Vi starter med at høre med fra tilhørerpladserne til Folketinget, og så leder Birgitte Vind, MF, os rundt i Christianborgs sale og gange og giver et indblik i det daglige arbejde som folketingsmedlem. Under vandringen rundt i huset ser vi nogle af de steder, som ofte benyttes ved tv-optagelser, blandt andet Vandrehallen og den berømte "tv-trappe", hvor de landskendte politikerne ankommer efter et valg.
Bemærk:
Rundvisningen varierer, alt efter hvad der sker i huset den pågældende dag.
Vi skal være klar ved indgangen til Folketinget senest 15 minutter før, da vi skal gennem et sikkerhedstjek.
Der er trapper og krævende niveauforskelle undervejs, så turen er desværre IKKE egnet for gangbesværede.
Frokost i Snapstinget
Vi runder Christiansborg af med en god og fyldig frokostbuffet i Snapstinget, inden vi tager afsked med Folketinget og går til Frederik d. 7-statuen uden for. Drikkevare til frokosten er inkluderet i prisen (1 øl eller 1 vand).
Guidet rundtur i Københavns historie
Ved Frederik d. 7-statuen mødes vi med Anders Fallentin fra Weirdwalks, som laver underholdende byvandringer med sjove historier fra Københavns for- og især bagside. Anders har i anledning af ClubSyds besøg lavet en helt særlig tur: "Historier fra magtens højborg og dens randområder". Man skal her være opmærksom på, at oplevelsen er udendørs. Gå-distancen vil være ca. 2,5 til 3 km.
Program fredag 27. november 2026 (Forbehold for ændringer)
06.50 Afgang fra Brørup Turistbussers garage, Vestre Maltvej 7, 6650 Brørup
07.30 Afgang fra tvSyd, Media Park 1, 6000 Kolding
Nedenstående tider er cirkatider:
10.45 Ankomst Christiansborg og sikkerhedstjek
11.00 Rundvisning i Folketinget v. folketingsmedlem Birgitte Vind
13.00 Frokost i Snapstinget - frokostbuffet inkl. 1 øl eller 1 vand
14.10 Vi deler os, og den ene halvdel går til Frederik d. 7-statuen, hvor de mødes med Anders Fallentin. Den anden halvdel af deltagerene har 5 kvarter, hvor der er mulighed for strøgtur, en kop kaffe og evt. køb af sandwich til hjemturen.
14.15 Guidet fortæller-rundtur i København: "Historier fra magtens højborg og dens randområder" - gruppe 1.
15.45 Gruppe 1 er retur og har nu mulighed for strøgtur, en kop kaffe og evt. køb af sandwich til hjemturen.
15.45 Gruppe 2 samles ved Frederik d.7-statuen.
16.00. Guidet fortæller-rundtur i København: "Historier fra magtens højborg og dens randområder" - gruppe 2.
17.30. Gruppe 2 er retur fra guidet tur.
ca. 17.30-17.45 Afgang fra København (vi spiser sandwich/egen medbragt mad i bussen på vej hjem, så vi stopper ikke for aftensmad)
20.30 Forventet hjemkomst til Kolding
21.15 Forventet hjemkomst Brørup
Pris: 615 kr. for medlemmer af ClubSyd
Prisen inkluderer
- Bustransport tur/retur
- Rundstykke i bussen
- Besøg i Folketinget
- Frokostbuffet i Snapstinget inkluderet 1 øl eller 1 vand (separat gruppelokale),
- Guidet rundvisning i København.
OBS: Online billetsalg åbner 1. oktober, kl. 00.00. Begrænset antal pladser. Brug muligheden for venteliste.
Ved afbud: Tilmelding til endagsturen er bindende, og der kompenseres ikke ved afbud medmindre, der er deltagere fra ventelisten, der overtager pladsen.
Praktisk:
Tøj efter vejret på dagen - og husk noget af turen foregår udendørs.
Medbring kaffe/te og egen kop til formiddagskaffe på turen til København.











