ClubSyds Storkeaften


{{brizy_dc_image_alt entityId=

ClubSyds storkeaften giver dig ny viden om storkenes spændende liv.

Er du nysgerrig på storkens liv og færden? Følger du livet i storkereden i Smedager, som tvSyd sender fra? Har du lyst til at vide mere om storke og få indsigt tvSyds rolle, så skal du komme til ClubSyds Storkeaften 21. oktober 2027.

Vi har inviteret Mogens Lange, som er formand for storkene.dk til vores storkeaften. Mogens er hele Danmarks storkeekspert og har masser af viden om storkenes spændende liv og lange rejser på vingerne. Den viden vil han dele med os - og uanset om du har været med på ClubSyds storketure til Smedager og Bergenhusen eller du har nydt storkenes liv på skærmen, så vil du få ny indsigt i denne pragtfulde fugls liv. Mogens vil komme ind på, hvordan storkeåret er gået i 2026, hvordan storken finder vej, og hvad vi lærer om storkene ved at følge deres liv tæt på.

Journalist Peter Elgaard fra tvSyd, som dækker storkene på tvSyds platforme, fortæller om hvordan tvSyds samarbejde med med storkene.dk fungerer, giver indblik i teknikken og hvordan stationen følger storkene året rundt.

Der vil være kaffe/te, en let snack samt lidt sødt.

Tilgængelighed

Arrangementet finder sted i tvSyd gæstekantine, der ligger på 1. sal, og der er er elevator. Gratis parkering lige uden før døren. Der er ikke niveauforskelle fra parkeringsplads og til bygningen. Handicaptoilet forefindes.

Tid og sted

Onsdag den 21. oktober 2026, kl. 17.00 til 19.00.

Adresse: tvSyd, Media Park 1, 6000 Kolding.

Pris
75 kr. pr. person, når du er medlem af ClubSyd.

125 kr. pr. person, hvis du ikke er medlem af ClubSyd.

Link til billetkøb.

Afbud:
Har du tilmeldt dig, men bliver forhindret, så vil vi gerne have besked, så en anden kan få pladsen. Billetter købt til arrangementet tilbagebetales kun, hvis der fyldes op fra ventelisten. Er der ikke venteliste til arrangementet, kan du ikke få dine penge tilbage.

Billetsalget starter 4. august 2026


Medlemspris : 75 kr.
Normalpris : 125 kr. (ikke medlemmer)

Vigtig information


Maks. 2 billetter pr. køb. Medlemsskab bliver tjekket ud fra tilmeldingslisten. Medlem samt voksen fra samme husstand.

Arrangeret af