Rundvisning Folketinget og guidet gåtur


{{brizy_dc_image_alt entityId=

Fredag 27. november 2026 Oplev Folketinget med en af landsdelens politikere. Kom med ClubSyd på endags-bustur til København med rundvisning i Folketinget v. folketingsmedlem Birgitte Hvid, frokostbuffet i Snapstinget og guidet rundtur "Historier fra magtens højborg og dens randområder" - ca. 2,5 km med stop undervejs.

Rundvisning i Folketinget

Christiansborg er centrum for folkestyret og lovgivningen i Danmark. Men Christiansborg er også en helt almindelig arbejdsplads for Folketingets medlemmer, og én af dem er Birgitte Hvid fra Vejle. På trods af en travl kalender har Birgitte Hvid fundet tid til at vise støtteforeningens medlemmer rundt på "Borgen".

Vi starter med at høre med fra tilhørerpladserne til Folketinget, og så leder Birgitte Hvid os rundt i Christianborgs sale og gange og giver et indblik i det daglige arbejde som folketingsmedlem. Under vandringen rundt i huset ser vi nogle af de steder, som ofte benyttes ved tv-optagelser, blandt andet Vandrehallen og den berømte "tv-trappe", hvor de landskendte politikerne ankommer efter et valg.

Bemærk:
Rundvisningen varierer, alt efter hvad der sker i huset den pågældende dag.
Vi skal være klar ved indgangen til Folketinget senest 15 minutter før, da vi skal gennem et sikkerhedstjek.
Der er trapper og krævende niveauforskelle undervejs, så turen er desværre IKKE egnet for gangbesværede.

 

Frokost i Snapstinget

Vi runder Christiansborg af med en god og fyldig frokostbuffet i Snapstinget, inden vi tager afsked med Folketinget og går til Frederik d. 7-statuen uden for.

Guidet rundtur i Københavns historie

Ved Frederik d. 7-statuen mødes vi med Anders Fallentin fra Weirdwalks, som laver underholdende byvandringer med sjove historier fra Københavns for- og bagside: Anders har i anledning af ClubSyds besøg lavet en helt særlig tur: "Historier fra magtens højborg og dens randområder". Man skal her være opmærksom på, at oplevelsen er udendørs. Gå-distancen vil være ca. 2,5 til 3 km.

Program fredag 27. november 2026 (Forbehold for ændringer)

06.50 Afgang fra Brørup Turistbussers garage, Vestre Maltvej 7, 6650 Brørup

07.30 Afgang fra tvSyd, Media Park 1, 6000 Kolding

Nedenstående tider er cirkatider:

10.45 Ankomst Christiansborg og sikkerhedstjek

11.00 Rundvisning i Folketinget v. folketingsmedlem Birgitte Hvid

13.00 Frokost i Snapstinget

14.10 Vi går til Frederik d. 7-statuen.

14.15 Guidet rundtur i København: "Historier fra magtens højborg og dens randområder"

16.00 Tid til en kaffepause eller en strøgtur på egen hånd - og evt. køb af sandwich til hjemturen

17.15/17.30 Afgang fra København (vi spiser sandwich/egen medbragt mad i bussen på vej hjem, så vi stopper ikke for aftensmad)

20.30 Forventet hjemkomst til Kolding

21.15 Forventet hjemkomst Brørup

 

Pris: xxx kr. (pris kommer senere)
Prisen inkluderer

  • Bustransport tur/retur
  • Rundstykke i bussen
  • Besøg i Folketinget
  • Frokostbuffet* med 1 øl eller vand i Snapstinget (separat gruppelokale),
  • Guidet rundvisning i København.

OBS: Online billetsalg åbner 1. oktober, kl. 00.00. Begrænset antal pladser. Brug muligheden for venteliste. 

Pratisk

Tøj efter vejret på dagen - og husk noget af turen foregår udendørs. Medbring kaffe/te og egen kop til formiddagskaffe på turen til København.

Billetsalg åbner 1. oktober kl. 00.00


Medlemspris : Endnu ikke fastlagt
Normalpris : Eksklusivt for støtteforeningen

Vigtig information


Maks. 2 billetter pr. medlemskab. Tilmeldte tjekkes for gyldigt medlemskab. Påklædning efter vejret på dagen. Vi skal gå ude ca. 1,5 time efter frokost.

Arrangeret af