Virksomhedsbesøg: Dalbo, Randbøl


Virksomhedsbesøg på Dalbo for ClubSyd-medlemmer.

Vi har fået mulighed for at lave et spændende virksomhedsbesøg for ClubSyd-medlemmer hos Dalbo.

Mellem Randbøl og Bindeballe tæt ved Vejle ligger Dalbo. En typisk maskinfabrik, som startede som lille lokal smedje i Bindeballe og på få år udviklede sig til en international orienteret virksomhed. Fra håndværk til ingenørværk. Fra en til mange. Fra lokal til international. En udviklingsvej, som mange mellemstore virksomheder har fulgt, og der med skabt vækst og arbejdspladser i tvSyds sendeområde.

På virksomhedsbesøget skal vi på rundtur i produktionen. Vi skal følge stålet, lige fra det bliver læsset af, til det står som færdige produkter klar til salg. Dalbo laver store redskaber til landbrug i hele verden. På rundvisningen er vi delt i to grupper, og der bliver udleveret gule refleksveste til deltagerne. Bagefter skal vi sammen høre mere om Dalbos historie og udvikling, og hvordan erfaring og opfindsomhed går hånd i hånd. Vi får indblik, hvordan der i dag arbejdes med produktudvikling og kvalitet til kunder over hele verden.

Der deltager mindst to medlemmer af støtteforeningens bestyrelse i arrangementet.

Praktisk info

Tilgængelighed: selve rundvisningen på fabrikken er på ca.1.5 km, og på jævnt underlag, hvor der kan anvendes rollator. Tag tøj på efter vejret på dagen.

Vi mødes ved hovedindgangen. Der er yderligere parkeringsmulighed på græsmark i tilknytning til fabriksarealet.

Deltagerne vil efter arrangementet modtage kort spørgeskema til evaluering.

 

Tid og sted

Mandag den 27. april 2026 14.00 til 17.00.

Adresse: Dalbo, Bindeballevej 69, 7183 Randbøl

Pris: 30 kr. pr. person.

Dalbo giver kaffe og kage.

Køb billet til virksomhedsbesøg på Dalbo.

Billetsalget er åbent


Medlemspris : 30 kr.
Normalpris : 30 kr.

Vigtig information


Maks. 2 billetter pr. køb. Medbring medlemskort.

Arrangeret af