Rundvisning torsdag 10. oktober kl. 19.00
Kom med på et spændende besøg i det fine bamsemuseum Teddy Bear Art Museum i Billund.
Under besøget bliver vi vist rundt af museets leder og "bamseekspert" Mette Baasch, der øser af sin store viden. Bamse-elsker eller ej, så bliver man imponeret over de mange detaljer, Mette kan berette om næsten hver eneste bamse i huset. Glæd dig f.eks. til historien om en meget sjælden og verdensberømt bamse, som ejeren af museet, Gunhild Kirk Johansen, havde held til at erhverve.
Museum i LEGO-familiens hjem
Bamsemuseet er indrettet i LEGO-familiens tidligere private hjem i hjertet af Billund. Huset blev i 2016-18 omdannet fra privat hjem til museum, og renoveringen er udført med størst mulig respekt for husets oprindelige design. Undervejs får vi også et kig ind i Edith Kirk Christiansens hyggelige stue.
Arkitekturen i huset er i sig selv spændende. Huset er ombygget og udvidet flere gange - altid med respekt for den oprindelige arkitektur.
Ediths Have er et besøg værd året rundt. Nyd de smukke efterårsfarver på havens planter og buske lige nu.
Prisen inkluderer entré, rundvisning og kaffe/kage
Vi får en spændende rundvisning, lidt tid til at kigge rundt på egen hånd og slutter af med kaffe og husets lækre rugbrødslagkage.
Du kan købe 4 billetter pr. medlemsnummer - så tag gerne et par venner med!
Bemærk: Der er adgang fra kl. 18.45; tag et kig i Ediths have, hvis du ankommer tidligt. Haven står flot, også i efterårsfarver.
Vi forventer at slutte kl. 21.00.