Musical: What is love


'}}

SPAR 193 kr. på to billetter i bedste priszone (A)

Er du vild med musikken fra 90'erne? Så skal du opleve musicalen WHAT IS LOVE ❤️

I samarbejde med Fredericia Musicalteater kan vi tilbyde ClubSyds medlemmer rabat til den spektakulære musical WHAT IS LOVE - en helt ny dansk musical med de ikoniske sange fra 90’erne, som vi husker og elsker. En historie om at følge sine drømme i et årti, der revolutionerede musikbranchen med en særlig lyd og en ny måde at producere på. Det bliver den ultimative 90’er fest i en immersiv total-oplevelses-musical-indpakning, som du aldrig har oplevet det før.

 

90’erne har ringet – det er tid til en musical!

Tag med tilbage til årtiet med lavalamper, Tamagotchis, Buffalo-sko og crepet hår! Til dengang hvor Danmark vandt EM i fodbold, og hvor et af ugens højdepunkter var det nyeste afsnit af Beverly Hills 90210!

Håret er sat, tøjet er perfekt, og du synger ind i hårbørsten, mens ghettoblasterens CD-afspiller boomer de nyeste hits ud i rummet: Rhythm is a Dancer, Sing Hallelujah, Back for Good, Pump up the Jam, Barbie Girl, It’s my Life, Mambo no. 5 og selvfølgelig What is Love! Bassen pumper. Du danser – for det er 90’erne, og du skal til fest! Kan du mærke det? Årtiets vingesus i det vilde hår og de nye baggy jeans. Bekymringerne forsvinder med hvert rytmeslag, og snart er der kun drømmene tilbage…

WHAT IS LOVE er sygt svedig 90’er nostalgi i en helt ny og meget anderledes dansk musical. Musikken i musicalen er soundtracket til dine 90’ere med hits fra bl.a. Snap, Technotronic, Aqua, Dr. Alban, Ten Sharp, Take That og selvfølgelig Haddaway - men herudover, så er intet helt, som det plejer!

Festen begynder snart – skal du med?

 

Handlingen i WHAT IS LOVE

På teenageværelset mødes Peter og Amir for at arbejde på deres nyeste beat. De vil være musikstjerner. Toppen af hitlisterne og førstevalget hos alle DJs. De fanger den nye lyd – 90’ernes lyd – og sammen med gruppens nye forsanger, Lisa, lægger de natklubber ned og bliver tilbudt en pladekontrakt hos Mega Hit Records.

Drømmen om at forandre verden gennem musikken er inden for rækkevidde, men den er ikke gratis. Penge, passion og producere forvikler hurtigt tingene mellem de tre bandmedlemmer, der kæmper for deres kærlighed til musikken.

 

Du får 15% rabat på billetten - også til familien

Normalpriser

Zone A 675 kr. Zone B 575 kr. Zone C. 475 kr. Zone D 335 kr.

ClubSyd-medlemspris
Zone A 578,25 kr. Zone B 493,25 kr. Zone C. 408,25 kr. Zone D 289,25 kr.

 

Sådan gør du:

  1. Gå til Fredericia Musicalteaters billetside via linket i prisboksen - de 15% rabat udløses kun via dette link.
  2. Vælg ønsket dato
  3. Vælg ønskede pladser
  4. Indtast købsinformation  og betal.

 

Tid og sted

WHAT IS LOVE har premiere 20. september 2025 (ClubSyd-rabat fra 24. september)  og spiller onsdage, torsdage, fredage, lørdage og søndage til og med 19. oktober.

Fredericia Musicalteater
Prinsessegade 29
7000 Fredericia

15 % rabat på billetten


Medlemspris : F.eks. priszone C: 408 kr.
Normalpris : F.eks. priszone C: 475 kr.

Vigtig information


Medbring gyldigt ClubSyd-medlemskort for stikprøvekontrol ved indgangen.

Arrangeret af