Æ knejt fra Løjt Land

Har du set TV SYD, har du nok også gættet, at nyhedsvært Anders Køpke Christensen er vokset op i det sønderjyske. På forunderlig vis lykkes det ham nemlig ofte at snige et par sønderjyske gloser ind, når han indleder eller afrunder et indslag. Men hvad betyder den sønderjyske opvækst, og hvem er ham Anders bag den velklædte værtsfacade?

– Mojn, lyder det ofte, når Anders Køpke Christensen træder ind ad døren på TV SYD. Han lægger ikke skjul på sin glæde ved synnejysk, den sønderjyske dialekt, som blev talt i barn­dommens Løjt Land.

– Min far talte af og til sønderjysk, men min mor er fra Kolding, så hun talte rigsdansk, forklarer Anders.

– Eller det, vi lærte at kende som rigsdansk. Jeg har siden fået at vide, at den korrekte beteg­nelse var ”jysk.” Det betød, at min lillebror og jeg voksede op med at tale og ikke med å snak æ sproch.

– Vi var selvfølgelig omgivet af sønderjysk, og fra et tidligt tidspunkt var jeg bevidst om, at den dialekt rummede noget særligt. Men den dybe kærlighed til sønderjysk, og den historie, som sprogets lyde, ord og vendinger gemmer på, kom først senere. Faktisk først da jeg flyttede fra Sønderjylland for at læse. Oplevelsen af at have sproget til fælles med andre sønderjyder, glæden ved at have fået den gave, den skulle jeg væk fra egnen for at forstå.

 

Travlt med at komme væk

Anders er opvokset i Løjt Kirkeby. Lige over for skolen. Huset, som hans forældre stadig bor i, var også farens barndomshjem.

– Jeg havde travlt med at komme væk. Først til Odense, og siden, til min egen overraskelse, til Bornholm, beretter Anders.

– Jeg havde forsvoret at skulle tilbage til Sønder­jylland. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, måske var det bare en følelse af, at ”tilbage” ikke kunne være lig med fremdrift i livet. Det viste sig at være noget vrøvl. Jeg tog voldsomt fejl. Fra det øjeblik, jeg flyttede hertil igen, er kærligheden til Sønderjylland, den svært definerbare sønder­jyske identitet, og den historie, vores del af lan­det er velsignet med og forbandet af, vokset.

 

Vild med historie

Hele Slesvig-Holstens historie har en særlig plads i Anders’ hjerte.

– Jeg elsker historie. Skulle jeg læse et fag i dag, blev det helt sikkert historie. Det er noget, der er kommet med tiden. Lysten til at føle sig forbundet til noget og til dem, der kom før. Det er interessant og givende at finde paralleller til det, vi oplever i dag. Intet sker i et vakuum. Om det er en grøn trepartsaftale eller en skaktur­nering, så kommer alt af et eller andet. Det er sjovt at finde ud af og at hæfte de små side-eller oprindelseshistorier på.

 

Cykelentusiast

Som nyhedsvært med skiftende vagter er det svært at dyrke holdsport på faste ugedage. I stedet bruger Anders Køpke Christensen cyklen og kører rundt i Sønderjylland, når han har fri.

Cykelglæden var også årsag til, at Anders for en gangs skyld bad sig fri for en værtsopgave til­bage i 2022. Tour de France-ruten gik nemlig lige gennem Løjt Land, endda med chance for bjergpoint til cykelrytterne ved Côte de Genner Strand.

– Den dag glemmer jeg aldrig. Løbet trillede for­bi blot en halv kilometer fra vores hus, fortæller Anders.

– Jeg har to studiekammerater, som jeg hvert år mødes med for at se et par etaper. Det gjorde vi også i 2022. Vi begyndte i Nyborg, hvor vi så anden etape helt ude ved Storebæltsbroen. Vi rundede af i Aabenraa, stod op derhjemme og kunne spadsere til den nærmeste vej, hvor de bedste ryttere i verden, hvor løbet, med alle sine historier om helte, hjælpere og sejrssyge skurke, blæste forbi. Det var vitterligt surreal­istisk. Alle, der har set et cykelløb passere forbi, ved, hvor stærkt det går.

– Oplevelsen af at se en cykelverden, jeg har elsket fra barnsben, smelte sammen med ens egen virkelighed på de veje, man går, kører og selv cykler på til dagligt, sidder i mig endnu. Det var surrealistisk på en helt vidunderlig måde. At mærke lufttrykket fra rytterne og lige skimte Van Aerts hjelm blæse forbi til venstre, mens min ven Morten stod og hoppede i sit anan­as-kostume til højre. Det var vitterligt et vidun­derligt døgn.

 

Anders i studiet

Anders er professionel til fingerspidserne fra det sekund, den røde lampe i studiet tændes. Men uden for studiet møder man en helt anden Anders, hurtig i replikken og altid klar med en vittighed. Man kunne tro, at han lagde bånd på sig selv i studiet.

 – Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at jeg skal lægge bånd på mig selv. En smule nogle gange, jo, men sådan er det jo i de fleste af livets forhold. Man tilpasser sig.

– I studiet er jeg naturligvis mig selv, men jeg er der jo ikke for min egen skyld, uddyber Anders.

– Jeg er der for historiernes skyld. For at hjælpe dem så godt som muligt på vej, for at sætte dem i perspektiv, for at give dem ”lidt ekstra”. Det er nok især i det sidste, at man bruger sin personlighed mest. For den må gerne være der, det skal den helst, den skal bare ikke skygge eller støje for fortællingen. Så nej, jeg skifter ikke ham. Jeg tager bare et jakkesæt på.

 

Valgfeber

Kommunalvalg, folketingsvalg eller EP-valg. Uanset hvilket valg TV SYD dækker, er Anders med som vært ved valgdebatter, på valgdagen og ved den opfølgende mandatfordeling. Det betyder som regel lange arbejdsdage, men også en intens stemning under de mange direkte udsendelser.

– Valgene er grunden til, at vi som medie er her, pointerer Anders.

– Det er en sandhed med modifikationer, men det er alt andet lige en sandhed. Alt, vi fortæller mellem valgene, skal i sidste ende være med til at danne et billede af verden hos hver eneste af os; et reelt billede, der skal hjælpe os med at finde de rigtige repræsentanter, der kan forbedre samfundet i vores billede. Det lyder måske voldsomt højtravende om et lille kryds på et valgkort i Løjt Forsamlingshus, men det er selve grundlaget for det arbejde, vi medier kaster os ud i hver eneste dag. Det bør det i hvert fald være. Derfor er det også fantastisk sjovt og hårdt og privilegeret at få lov til at formidle den del af vores demokrati.

 

Ikke nyhedsjunkie

Når Anders hver dag er med til at formidle nyheder, kunne man godt frygte, at han følte sig nødsaget til at følge med i nyhedsstrømmen døgnet rundt.

– Jeg er ikke nyhedsjunkie. I hvert fald ikke forstået sådan, at jeg sidder og pløjer den ene liveblog efter den anden igennem og hopper fra hjemmeside til hjemmeside, fastslår Anders.

– Jeg lytter gerne til en podcast, og der er absolut også nyhedspodcasts imellem. Jeg kan godt lide at ”følge med”, men ikke at blive oversvømmet. Det er også derfor, jeg holder så meget af en ”gammeldags” nyhedsudsendelse. Jeg synes, det er skønt at kunne få dagen pakket ind i en halv times oplysning og oplevelser; at blive opdateret uden at skulle bruge alle ledige øjeblikke i løbet af dagen på at kontrollere, ”hvad er seneste nyt”.

 

Hvad nu hvis…

Siden Anders var 13 år gammel, har han vidst, at han ville være journalist. Alternativet er nemlig ikke så oplagt.

– Jeg har altid elsket at følge med politik og i, hvordan samfundet udvikler sig. Men jeg har langt flere spørgsmål end svar, begrunder Anders sit jobvalg.

– Derfor vidste jeg ganske tidligt, at skulle jeg beskæftige mig med det, der driver samfundet frem, skulle det ikke være som politiker. Det var den anden side, der trak.

­– Jeg aner ikke, hvad jeg skulle lave, hvis jeg ikke skulle være journalist. Jazzmusiker, måske. Men det er ikke så oplagt. Jeg spiller ikke et eneste instrument...